Vi er en forening, der har friluftsliv, naturoplevelser og aktiviteter forbundet med natur (herunder bl.a. foredragsvirksomhed) som sit formål.
Foreningen vil herunder særligt imødekomme det øgede behov og den øgede interesse for at anvende naturens mangfoldighed og bl.a. arbejde for, at flere mennesker i alle aldre kommer ud i naturen, ligesom foreningen vil arbejde for, at enkeltpersoners og gruppers kendskab til og medansvar for naturen forøges.
Foreningen har hjemsted i Trætophytterne, Elverdamsvej 190, 4070 Kr. Hyllinge, hvor også nogle af foreningens arrangementer afholdes.
RUTEVEJLEDNING til Trætophytterne:
Kør efter Elverdamsvej 186, 4070 Kirke Hyllinge. Drej ind ad grusvejen syd for Ejby (skilt til Agersøgaard børnehave). Du skal parkere ved den Store røde lade og gå det sidste stykke op mod skoven ad grusvejen. Ved børnehaven i skovbrynet følger du stien til højre om børnehaven og følger vejen til højre ind i skoven. Efter få meter ser du hytterne på din højre side. Hvis du når til den røde låge ind til dyrehaven, er du kommet for langt.
GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen for foreningens medlemmer blev afholdt torsdag den 18.4.2024 kl.19:00 i Trætophytterne.
Åben nedenstående felt for at se referatet fra generalforsamlingen i 2024.